Neglementets
Håndbog
Guide
inden behandling
Når du møder op til din booking og skal have lavet dine nye negle, er der en forskellige række valg du skal tage, for at jeg kan lave lige præcis de negle du gerne vil have. Derfor har jeg lavet en lille håndbog til hvad du skal overveje både inden du vælger din behandlingstype og inden du møder op til din booking.
Hvis der er noget du er i tvivl om omkring din booking er du også altid velkommen til at kontakte mig direkte, så skal jeg nok hjælpe og rådgive dig.
Inden du booker din tid er det vigtigt at du er sikker på at du har valgt den rigtige behandlingstype ift. hvad du ønsker. Dette har betydning både for den tid der afsættes til dig og prisen.
Shellac er til dig der ønsker blot at få shellac på dine egne naturnegle, det kan både være med eller uden nail art.
Forstærkning er til dig, der gerne vil forstærke dine egne negle med et lag af gelé i en naturlig farve. Her kan du også tilkøbe at få enkelt farve shellac eller nail art ovenpå.
Forlængelse er til dig der ønsker at gøre dine egne negle længere og forstærke dem med gelé. Her kan du også tilkøbe at få enkelt farve shellac eller nail art ovenpå.
Opfyldning er kun for dig der allerede har akryl eller gelé på dine negle, og ønsker at få lavet en opfyldning på dem, så man ikke fjerner alt produkt men bygger videre ovenpå. Her kan du også tilkøbe at få enkelt farve shellac eller nail art ovenpå.
Manicure er til dig der ikke ønsker at få nogen produkter på dine negle, men bare gerne vil have ordnet og plejet dine egne naturnegle. Her medfølger der en negleolie til pleje derhjemme.
valg af behandling
Aftagning
af negle inden din behandling
Hvis du allerede har produkter på dine negle inden din tid, så er det vigtigt at du enten bestiller tid til aftagning af shellac eller gelé, hvis du ønsker at jeg skal fjerne produktet for dig. Ellers er det vigtigt at du selv sørger for at fjerne alt produkt fra dine negle, inden du møder op til din tid.
Hvis ikke du har gjort det, vil der desværre blive tilføjet en ekstra pris for aftagningen, da jeg ikke kan lave dine negle med eksisterende produkt på, medmindre det er opfyldning af akryl el. gelé du har bestilt tid til.
Vejledning
til valg af negledesign
Det første du skal have bestemt dig for, når du møder op til din tid, er hvilken negleform du ønsker. Hvis du skal have lavet forlængelse skal du også bestemme dig for hvor lange dine negle skal være.
Herunder kan du se en oversigt over de forskellige negleformer. Hvis du har mere specielle ønsker end disse, er det også muligt at få andre former.
Negleformer
Farveguide
I salonen har jeg et stort udvalg af CND Shellac farver, som du kan vælge imellem. For at gøre det nemmere for dig, kan du se en farveguide over alle farver jeg har herunder.
Ved detaljeret nail art er det også muligt for mig at blande farverne og tilpasse dem, men dette kan ikke gøres på et helt sæt som enkelt farve eller med meget vigtige/store detaljer i nail art, da det kan være svært at blande præcis den samme farve igen, så alle neglene er ens.
Klik på farvekategorierne for at se farverne nedenunder
Nail art
Har du valgt at du gerne vil have lavet nail art, så er det en god idé, at du allerede har en forestilling om hvad du gerne vil have, inden du kommer til mig i salonen. Find gerne inspirationsbilleder af det du gerne vil have, og så kan vi snakke sammen når du kommer, om hvordan det præcis skal se ud og det du gerne vil have.
Generelt set er der ikke nogen begrænsninger for hvad jeg kan lave af nail art, så du må altid bare gerne komme med dine mest vilde idéer, hvis du er klar på at prøve noget spændende af!
Med nail art er det også muligt at tilkøbe sten, folie og pynt til dine negle. Helt almindelige similisten vil altid være tilgængelige, mens andet pynt vil skifte alt efter hvad jeg har. Du kan altid kontakte mig, hvis du gerne vil se hvilke jeg har lige nu og eller kan du se dem, når du møder op til din tid.
Hvis det negledesign du har valgt tager længere tid end hvad din tid er sat af til, vil jeg oplyse dig om det inden vi begynder og hvad den ekstra pris vil være.
Vedligehold
og pleje
af dine negle
Mange kunder bliver ofte overrasket over hvor vigtigt det er for dine negle, at du vedligeholder og plejer dem efter, du er kommet hjem fra din behandling. Det gør både en stor forskel for holdbarheden af neglene og sørger for at holde dine neglebånd flotte og sunde, så de ikke udtørrer eller spalter.
Derfor har jeg lavet en guide du kan følge, for at sørge for at vedligeholde og pleje dine smukke negle bedst muligt.
Tip nr. 1
anvend negleolie ofte
Det bedste du kan gøre for dine negle efter din neglebehandling, er at bruge en masse negleolie for at fugte dine neglebånd og dermed forlænge holdbarheden af dine fine negle. Jo mere, jo bedre, men jeg ville anbefale minimum 2 gange om dagen - måske indfør det i din morgen- og aften rutine eller hav en med i tasken.
Tip nr. 2
brug ikke som vaerktoj
For at undgå at knække og beskadige dine negle, skal du lade vær med at bruge dem som værktøj til f.eks. at åbne ting eller grave ned under noget, selvom jeg godt ved at de jo er ekstra gode til det, når de er så lange. Så pas på du ikke ligger for meget pres på dine nye flotte negle, så de ikke knækker el.l.
Tip nr. 3
tag handsker pa
Hvis du udsætter dine negle og hænder for vand og rengøringsmidler i lidt længere tid, kan det være med til at udtørre dine negle og føre til lift af produkterne. Det betyder at neglene løfter sig fra dine naturnegle. Brug derfor handsker til den helt store opvask og den grove rengøring.
Tip nr. 4
undga bakterier under lift
Er du så uheldig at opleve, at din forstærkning løfter sig fra din egen negl, så er det vigtigt at du ikke selv limer den med neglelim el.l., da det kan indespærre bakterier mellem produktet og dine negle, hvilket kan føre til at dine negle bliver grønne pga bakterier (også kaldet greenies) I slemme tilfælde kan du forkorte neglen eller komme tilbage i salonen for at få lavet en ny negl.
Tip nr. 5
ordentlig aftagning af negle
For ikke at skade din naturnegl er det meget vigtigt at du aftager dine negle på den korrekte måde. Du må aldrig pille eller rive dine negle af, da det tager hele det øverste lag af din negleplade med af. Få i stedet aftaget dine negle hos mig i salonen eller spørg under din behandling, hvordan du bedst kan fjerne dem derhjemme uden at skade dine negle.